Flokken
Menneskesyn
I Flokken har du mulighed for at komme, som du er og indgå i et fællesskab på egne præmisser. Vi tror på, at alle kan mestre eget liv, samt at alles stemmer, ressourcer og erfaringer er vigtige. Det er netop dette menneskesyn, vi møder hinanden med i Flokken.
Vision
Alle mennesker har brug for at være sammen i et fællesskab. Visionen er derfor, at vi sammen faciliterer fællesskaber både i Flokken, med frivillige foreninger og i lokalsamfundene.
Inspiration og indflydelse
Du kan forvente, at ugeskemaet er dynamisk og vil blive ændret alt efter, hvilke behov, ønsker og ideer der er. Aktiviteterne bliver udformet i fællesskab, hvor der tages udgangspunkt i interesser, behov og ressourcer. Der er derfor brug for, at du kommer med ideer til aktiviteter eller gruppeforløb. En del af tilbuddet er netop, at du er med til at tage ansvar i planlægningen, organiseringen og udførelsen af aktiviteterne. Medarbejderne står til rådighed for at støtte, guide og igangsætte aktiviteter.
Vi vil gerne høre din mening
Der afholdes løbende inspirationsdage, hvor du har mulighed for at komme med ideer og ønsker for aktiviteter og gruppeforløb. Vi evaluerer sammen hver tredje måned for at sikre, at aktiviteterne og gruppeforløbene understøtter ønsker og behov.
Kontaktmuligheder
Du har mulighed for at kontakte personalet via: flokken@skanderborg.dk samt tlf:
20 57 64 87. Du kan ringe i hverdagene mellem 08.00-15.00.
Har du brug for hjælp til at møde op første gang, kan du få hjælp af Kirsten fra SIND.
Kirsten har tlf. 22705007.