SIND vil gerne tilbyde os som frivillig i Flok

SIND er en landsforening for psykisk sundhed. Vi arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende.

SIND hjælper både som brobygger mellem de daglige oplevelser i psykiatrien og de informationer, som embedsmænd og politikere baserer beslutninger på. SIND hjælper også, når det enkelte menneske eller familie pludselig står i en svær situation.

Frivillige i SIND tilbydes oplæring og forskellige kurser, og frivillige får løbende støtte (ikke økonomisk) i forbindelse med deres indsats.

SIND Skanderborg har et besøgsventilbud, det betyder at borgere der oplever ensomhed kan ringe til os hvis de ønsker en besøgsven. SIND vil så via vores besøgsven koordinator prøve at finde en besøgsven som vi kan matche ansøgeren med.

Tilbuddet har været i Skanderborg 5 år nu, uden stor succes, der har ikke været megen efterspørgsel og det er svært at få besøgsvenner så et evt. match vil være en ordentlig mulighed.

Med de erfaringer og et ønske om at gøre noget for psykisk sårbare der er ramt af ensomhed, prøver vi at arrangere en venskabscafe, tirsdage fra klokken 13 – 15. SIND vil her være ressource personer i et trygt cafemiljø, hvor venskabs opbyggende relationer får fokus, et sted hvor sociale ønsker håb og drømme kan komme i spil, og hvor der er kaffe på kanden.

Vi har brug for jer i Mestring og Rådgivning, fordi vi ikke selv har adgang til de borgere der oplever ensomhed, og helt praktisk ved vi at ensomme borgere ikke selv tager initiativ, men skal inviteres eller opfordres.

Vi vil som SIND frivillige supplerer vores tilbud, med at tilbyde hjælp til de borgere der har svært ved at komme ud af deres dør. Vi kan ikke tilbyde gratis transport, men vi tilbyder at komme til borgeren og ledsage vedkomne nogle gange, så vi i fællesskab finder ud af hvilken transport løsning, der er den bedst mulige.

Hilsen
Kirsten Løgstrup
Koordinator i SIND Skanderborg.