Dialogmøde vedr. nye udearealer

Kære alle frivillige i FLOK

Vi er så småt begyndt på de nye udearealer og derfor denne invitation til dialogmøde d. 1. december. Mødet er for alle – både frivillige, brugere, foreninger, institutioner osv. – som kan få gavn af de nye udearealer.

Vi er nu nået til en vigtig milepæl i projektet omkring udearealerne ved FLOK – skovlen er sat i jorden og i løbet af vinteren bliver planerne realiseret. Derfor vil vi gerne invitere alle til et dialogmøde, hvor vi både vil fejre, at realiseringen af arealerne er lykkedes samt diskutere hvordan vi sikrer, at vi også får sat de nye rammer godt i spil, og sikrer at kommunens borgere, foreninger og institutioner kommer godt i gang med at bruge området.

Formålet med mødet er:

  • At fejre, at vi er lykkedes med at få projektet i mål
  • At drøfte, hvordan vi bedst muligt sikrer, at de nye rammer bliver brugt af en mangfoldig brugerskare
  • At samle idéer og input til, hvordan vi understøtter møder mellem mennesker på tværs af målgrupper, og hvordan vi fastholder det stærke fællesskab, som projektet bygger på.

Målet er ikke at bare at etablere nogle faciliteter, men at sikre der opstår fællesskaber og aktiviteter. Derfor er jeres perspektiver og idéer helt centrale for, hvordan vi sammen sikrer, at området bliver brugt bredt og bæredygtigt.

Tid og sted:
Mødes afholdes 1. december 16.30-18.00 på FLOK
Tilmelding via https://skanderborg.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=140793&catalog=ec0a36b5-9515-4464-ac4b-d335031a0abb
Vi byder på kaffe, (jule)kage og masser af fællesskab
Alle er velkomne – tag naboen, kollegaen eller din forening med!

Tilmelding senest d. 26/11